Julehistorie


Julehistorien er fortællingen om barnet, der blev født i stalden i Bethlehem.
Det er verdens allerbedste historie.
Historien er fortalt af Camilla, Lea, Laura, Niels og David

Hvis du vil høre børnene fortælle julehistorien direkte i din browser. Så klik her

Du kan også afspille mp3-filen i din medie-player ved at klikke på linket herunder, eller du kan downloade den ved at højreklikke på linket og vælge “Gem destinationen som”.

Link til julehistorie.mp3
julehistorie.mp3 fylder ca. 7mb og varer ca. 7:38 minutter


Julehistorie
fortalt af Camilla, Lea, Laura, Niels og David

Davids engel Der var en gang en ung pige, der hed Maria, hun boede hjemme hos sine forældre i en by, som hed Nazaret. Hun sad inde på sit værelse, og så kom der en engel og sagde, at hun ville blive gravid og føde en kongesøn.
»Goddag Maria, jeg har godt nyt til dig, du skal ikke være bange. Maria, du skal føde en kongesøn!«
Da englen havde sagt, at hun skulle føde en kongesøn, så sagde Maria: »Hvem skal så være far til det barn?«
»Det skal Gud, vor Herre over alle.«
»Hvornår bliver kongesønnen født?«
»Meget snart, ca. om ni måneder.«
Maria havde en mad, som hed Josef, og han var tømrer, da Maria fortalte ham, at hun skulle have et barn, der skulle være kongesøn, så blev han sådan nogenlunde ked af det, over at det ikke var ham, hun skulle have barnet med.
Om natten kom der en engel ind til Josef og sagde, at han ikke skulle være ked af, at Maria skulle have et barn, det var Gud selv, der var far til barnet.
Leas Maria »Josef, du skal ikke være ked af det. Tag dig godt af Maria og af barnet, og du skal give ham navnet Jesus.«
Så blev Maria gravid, og da der næsten var gået ni måneder, så bestemte den romerske kejser, at nu skulle alle folk tælles. Men den romerske kejsers vagter gad ikke at tælle dem alle sammen, så de ville have, at alle skulle rejse væk og komme til en tællermaskine.
Da Josef og Maria tog af sked til Betlehem, var der lang vej at gå, og der var mange bjerge.
Så kom de til Betlehem, og det var aften. Josef og Maria havde et æsel, de kunne ride på, sådan at Maria ikke selv skulle gå med den store mave.
Barnet var snart ved at komme, Maria, havde mange smerter. Josef bankede på en hel masse hoteller.
Bank, bank, bank. »Goddag« »Goddag, jeg hedder Josef, kan jeg ikke komme ind og være her i nat, for Maria skal føde et barn, og det haster meget?«
»Nej, for vi har desværre ikke mere plads!«
»Maria, skal vi ikke prøve det næste sted?«
»Jo, det trænger sådan.«
Josef tegnet af Niels Bank, bank, bank. »Goddag, hvem der?«
»Goddag, jeg hedder Josef, og jeg er her med Maria, og Maria skal føde et lille barn, og det skal være nu. Må vi ikke komme ind hos jer?«
»Har I penge?«
»Nej, vi har ikke særlig mange penge.«
»Hvis I ikke har særlig mange penge, så kan I altså ikke komme ind her.«
Bank, bank, bank. »Jeg er Josef, jeg har en kone, der hedder Maria, hun skal føde et barn, kan vi ikke overnatte herinde?«
»Hvis I har penge, kan I.«
»Vi hare ikke så mange penge«
»Hvor mange?«
»To cent.«
»Så kan I ikke få plads her.«
»Kender du et andet sted?«
»Nej, vores er det bedste!«
»Vi vil prøve et andet sted.«
Bank, bank, bank.
»Hvem der?« <
»Hej, jeg hedder Josef.«
»Hvad vil du?«
»Jeg vil gerne overnatte herinde, min kone Maria skal føde.«
»Det kan du ikke.«
»Kender du et andet sted?«
»Nej!«
Bank, bank, bank.
»Her kan I ikke være, ud med jer!«
Maria: »Hjælp Josef, nu må du altså gøre noget!«
»Hvad skal jeg gøre?«
»Det ved jeg ikke, det skal i hvert fald bare gå hurtigt.«
»Der er et hus der henne.«
Bank, bank,bank.
»Hej jeg hedder Josef.«
»Hvad vil du?«
»Jeg vil spørge om, der er plads inde.«
»Nej, desværre ikke, men I kan da låne min stald ude på marken, den ligger ca. 2 km. herfra.«
»Ok, så går vi derhen, kom Maria.«
Laura stald Josef og Maria skulle ud til stalden. Josef trak æslet. Da de kom ud til stalden havde Maria, så mange veer, at hun lagde sig ned i høet. Der var mange stalddyr, grise, heste, æsler og køer.
Da Maria skulle til at føde, satte Josef sig ned ved siden af hende og hjalp hende.
Så blev Jesus-barnet født inde i stalden i Betlehem.
»Se, min smukke søn, er han ikke bedårende? Han skal blive kongesøn engang, det har englen selv sagt.«
»Ja, englen sagde også til mig, at det var Guds egen søn.«
Camillas hyrder Ude på marken var der tre mænd, der vogtede over deres får. Så kom der en engel oppe fra himlen, han sagde at der var blevet født en ny kongesøn, og at de skulle tage hen i stalden, hvor den lille kongesøn lå i krybben og give ham nogle gaver.
»Hej hyrder, I skal ikke være bange, jeg bringer jer godt nyt. Nu skal I høre, Guds søn er født her i Betlehem lige om hjørnet i en stald. Tag hen og find den stald og bring ham nogen gaver.«
»Lad os se, at komme derhen.«
»Lad os se at komme der hen.«
»Lad os tage nogle fine gaver med til ham.«
»Lad os tage nogle uldtæpper med, sådan at de kan varme sig.«
»Jeg vil forfærdelig gerne se barnet.«
Så gik de tre hyrder hen til stalden, hvor den lille kongesøn lå i krybben og gav ham gaver.
»Her er nogle dejlige varme uldtæpper.«
»Nej, hvor er han sød.«
»Tusind tak for gaverne, dem kan vi helt sikkert bruge.«
Julen og Jesus
Hyrderne gik hen for at se barnet, og de var glade, for det barn skal frelse hele jorden og alle mennesker.
Og en stor stjerne blev tændt på himlen.
Langt borte var der tre hellige konger, der kikkede meget på stjerner. Så så de en lysende stor stjerne.
»Se den stjerne deroppe, den er enorm.«
»Hvad mon det betyder.«
»Det betyder sikkert at der er født en kongesøn.«
»Lad os komme ud og se ham, han er sikkert et smukt lille barn.«
»Vi vil give ham gaver.«
»Guld, røgelse og myrra.«
Kongerne red ud og tilbad barnet, og de kom til Betlehem, hvor Josef og Maria var. Kongerne tilbad barnet og gav det deres gaver.


Til Theofilus Til sidens begyndelse Adresser og links