Beskyt taget mod nordjysk blæst og regn ved de udsatte samlinger

Annonce

Det nordjyske vejr rammer tagene forskelligt fra hus til hus. Ved en åben mark får vinden frit løb, mens nabobygninger kan ændre dens retning omkring tagfladen. Tagets beskyttelse afhænger derfor af mere end selve belægningen. Når vinden presser regnen ind fra siden, tæller fastgørelsen langs kanterne og samlingerne omkring gennemføringer meget.

Hvordan beskytter du taget mod det nordjyske vejr?

Vinden påvirker ikke taget med samme kraft over hele fladen. Ved hjørner og kanter opstår der kraftigt sug, som belaster tagbelægningens fastgørelser. En tagsten kan se hel ud og stadig sidde for løst. Belastningen afhænger blandt andet af husets placering og terrænet omkring det. Et fritliggende hus nær kysten kræver en anden vurdering end et hus mellem tæt bebyggelse inde i landet. Ved tagrenovering i NordjyllandReklamelink kræver fastgørelserne derfor særlig opmærksomhed.

Bed tagdækkeren forklare, hvordan fastgørelsen ved tagfod og gavle passer til husets beliggenhed. Svaret bør tage udgangspunkt i den konkrete konstruktion og monteringsanvisningen for tagbelægningen. Materialets navn fortæller ikke nok om løsningen, for tegl og stålplader stiller forskellige krav til beslag og underlag.

Langs tagryggen skal afdækningen holde vejret ude og fungere sammen med resten af tagets opbygning. Løse rygninger eller nedbrudt mørtel kan give vinden adgang under belægningen. En ekstra skrue eller en klat fugemasse løser ikke nødvendigvis årsagen. Håndværkeren må undersøge underlaget og samlingen, så reparationen får fæste i konstruktionen under tagfladen.

Hvordan opdager du stormskader på taget?

Begynd eftersynet fra jorden, hvor du kan sammenligne tagfladerne med hinanden. En forskudt tagsten bryder ofte det regelmæssige mønster. Ved tagryggen kan åbne fuger eller ændrede afstande afsløre, at noget har flyttet sig. Med en kikkert eller kameraets zoom ser du flere detaljer uden at gå op på taget. Lad en fagperson undersøge skaden tæt på. En løs tagdel kan flytte sig under belastning, også efter at vinden har lagt sig.

Har du adgang til loftet, fortæller fugtspor noget, som ikke fremgår af billeder udefra. Mørke render på træet og våd isolering tyder på indtrængende vand, men placeringen afslører ikke altid, hvor utætheden sidder. Vand kan følge et spær eller undertaget, før det drypper ned. Notér både stedet og vejret, da pletten blev synlig.

En plet ved loftlemmen, der kun viser sig efter regn fra vest, giver håndværkeren et mere præcist udgangspunkt end et foto af pletten alene. Gentagne fugtskader samme sted peger på en fejl længere inde i konstruktionen. Ved synlig nedbøjning må en fagperson også undersøge de bærende dele under tagbelægningen.

Hold vandets vej fri gennem skotrende og tagrende

Skotrenden modtager vand fra de tagflader, der mødes i en indadgående vinkel. Her samler vandet sig på et smalt område. Blade og smågrene kan bremse afløbet, så vandet står højere ved samlingerne end normalt. Tilstopningen kan gemme sig under kanten af tagstenene, selv om den synlige del af renden ser fri ud.

Få skotrendens kanter og afslutning undersøgt, hvis du ser fugtspor under en sammenbygning. Samlingerne skal lede vandet videre i rendens løberetning. En overfladisk lapning kan sende vandet hen til en ny åbning længere nede i konstruktionen.

Tagrenden modtager vandet fra tagfoden og fører det frem til nedløbet. Stopper udløbet til, løber vandet over mod sternbrættet eller facaden. Rens derfor udløbet sammen med selve renden, når blade har samlet sig der. Arbejde i højden kræver egnet adgang og sikring. Tilbageholdt vand kan fryse omkring samlingerne, så utætheder først bliver tydelige, når temperaturen stiger igen. Spor på bagsiden af renden afslører overløb, som du ikke ser under almindelig regn.

Hvilket undertag og hvilken ventilation passer til dit tag?

Undertaget tager imod den fugt, der slipper forbi tagbelægningen, og skal lede vandet videre mod tagfoden. Konstruktionen skal også kunne håndtere fugt indefra. Der findes ikke en ventilationsløsning, som passer til alle tage. Behovet afhænger blandt andet af undertagets egenskaber og isoleringens placering. En åbning ved tagfoden fortæller derfor ikke, om ventilationen fungerer gennem hele konstruktionen.

Luften skal kunne passere, så der ikke opstår områder med utilstrækkelig ventilation mellem tagfod og kip. Isolering, der ligger klemt ud mod undertaget, kan blokere passagen. Bed håndværkeren vise, hvor luften kommer ind, og hvordan den bevæger sig videre gennem din tagkonstruktion.

Utætheder i dampspærren kan føre fugtig indeluft op i taget. Derfor hører gennemføringer omkring kabler og tætningen ved loftlemmen med til undersøgelsen, når håndværkeren skal finde fugtens årsag. Mere ventilation tætner ikke en utæt loftkonstruktion. Før efterisolering skal håndværkeren finde og udbedre eksisterende fugtkilder, hvad enten vandet kommer gennem tagbelægningen, eller fugten trænger op fra boligen. Ny isolering kan ellers skjule fugtspor på træværket.

Reparationen skal passe til samlingen og det eksisterende materiale

En afgrænset skade kan ofte repareres lokalt, men omfanget afhænger af, hvad håndværkeren finder under belægningen. Revnede mørtelfuger og beskadigede inddækninger kræver en nærmere undersøgelse. Ved skorstenen kan fejlen sidde i overgangen til murværket, selv om metallet ser helt ud. Omkring et ovenlysvindue kan vandet komme fra en utæthed højere oppe på taget.

Bed om en beskrivelse af årsagen, før du accepterer en løsning. Når håndværkeren udskifter en inddækning, skal samlingerne give plads til materialets bevægelser og lede vandet ud oven på den underliggende afdækning. Materialerne skal også kunne bruges sammen uden at skabe problemer ved kontakt eller afstrømning. Det kræver særlig opmærksomhed, når nyt metal møder ældre dele.

Fotografier fra arbejdet viser forhold, som bliver skjult, når håndværkeren lægger tagbelægningen tilbage. Bed om billeder af underlaget og den færdige samling, før arbejdet lukkes til. Ved senere eftersyn kan håndværkeren sammenligne billederne med tagets tilstand, også omkring skorstenen eller en skotrende, hvor dele af konstruktionen ligger skjult under belægningen.

CVR DK374 077 39